En permanent reparation sker hos et dækcenter/autoværksted som afmonterer dækket fra fælgen og foretager en inspektion af dækkets inderside. Det er vigtigt at undersøge, om der er sket skader på dækkets indvendige lufttætte lag. Hvis der er skader på indersiden af dækket, vil det ofte være nødvendigt at kassere det.
Den permanente reparation tætner dækket med en vulkaniserende lap, som giver dækket sin oprindelige styrke tilbage.
Det er vigtigt at sikre sig, at det punkterede dæk afmonteres fælgen, inspiceres indvendigt, og repareres med en permanet lap på indersiden. Denne metode er den eneste, som giver dækket sin oprindelige styrke tilbage. Efterfølgende kan dækket igen betegnes som ubeskadiget.
Desværre ser man ofte værksteder, som lapper dæk uden at det afmonteres fælgen. Det kan betyde, at skader indvendigt i dækket ikke opdages, og der er efterfølgende risiko for, at dækket havarerer og medfører alvorlige ulykker.
Selvom det ikke burde være nødvendigt, bør man som bilist med et punkteret dæk altid være opmærksom på værkstedets reparationsmetode og sikre sig, at der altid foretages en permanent reparation af dækket med afmonteret fælg. Derfor bør du spørge værkstedet, om dækket har været afmonteret og kontrolleret indvendigt i forbindelse med reparationen.
Ilægning af en slange i et slangeløst ("tubeless") dæk er ikke tilladt, medmindre den pågældende dækfabrikant giver tilladelse.