Om rådet
Rådet for Større Dæksikkerhed blev etableret den 13. juni 1991 med det formål, at udbrede og højne forbrugernes samt offentlige instansers kendskab til dæk og de dermed forbundne sikkerhedsaspekter på en almennyttig og mærkeneutral basis.
Det er endvidere målet, at udbrede kendskabet til bestemmelser og lovgivning, for herigennem at medvirke til større trafiksikkerhed.
Rådet består af repræsentanter fra FDM, Teknologisk Institut, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk, Dækimportørforeningen og Dæk Specialisternes Landsforening.
Nyheder
I vores presserum findes rådets pressemeddelelser. Presserummet findes på www.mynewsdesk.com/dk/daekbranchen.
Temadag
En gang om året afholder Rådet for Større Dæksikkerhed temadag om aktuelle emner i samarbejde med Dækbranchen Danmark. Alle interesserede fra dækbranchen, autobranchen, myndigheder, pressen mv. er velkomne til arrangementet. Programmet findes på www.daekbranchendanmark.dk/temadag, hvor også gratis tilmelding kan ske.
Dækrazzia
Rådet for Større Dæksikkerhed afholdt i 2012-2014 Dækrazzia i samarbejde med politiet for at sætte fokus på dæksikkerhed.
Ved Dækrazzia gennemførte politiet en ordinær trafikkontrol, hvor bl.a. kørekort og bilens generelle tilstand blev tjekket. Da politiets kontrol var færdig, blev bilisten tilbudt at få bilens dæk undersøgt. Dækkontrollen var frivillig.
Mens dækspecialister målte mønsterdybde og dæktryk, blev føreren stillet et par spørgsmål.
Resultatet af Dækrazzia findes i disse rapporter:
Personbiler:September 2014 - September 2013 - September 2012 - Maj 2012
Lastbiler:September 2014 - September 2013 - Maj 2012
Billeder fra Dækrazzia findes på www.flickr.com/photos/daekrazzia og må frit anvendes med Rådet for Større Dæksikkerhed som kilde/fotograf.
Kontakt
Rådet for Større Dæksikkerhed c/o Dækbranchen Danmark, Herstedvang 14, 2620 Albertslund
Telefon: 39 63 97 79
E-mail: dbdk@dbdk.dk